Tandblegning – alt du skal vide og lidt til
Farvenuancen på vores tænder skifter gennem hele livet. Vores grundfarve er ikke den samme som andres, og den farve vi har, når vi er unge, er normalt ikke den samme nuance som den vi har, når vi er gamle. Misfarvninger kan opstå gennem hele livet. Afhængig af genetik, mundhygiejne, spisevaner, drikkevaner, skader, operationer, sygdomme, medicin og brug af tobak. Der er både overfladiske og dybe misfarvninger – dem, der er lette at behandle, og dem, der er umulige. Afhængig af, hvilken type misfarvning du har, og hvor omfattende den er, kan nogle tandblegninger være bedre end andre. Hvis du vil blege dine tænder, er der flere aspekter at tage hensyn til, så du for eksempel minimerer risikoen for skader og kraftig tandirritation.
Forskellige typer tandblegning – sådan fungerer det
Der findes forskellige måder at blege tænderne på. Enten hos en tandlæge eller en tandplejer, derhjemme med støtte fra tandlægen eller man kan gøre det selv med et blegemiddel, man har købt uden tandlægeassistance. Vi anbefaler generelt ikke ikke tandblegning, som ikke udføres af uddannet og erfarent tandlægepersonale.
Den mest almindelige behandlingsform foregår med en blegningsskinne, hvor en gel påføres tænderne ved hjælp af skinnen, som derefter i en vis tid behandler tænderne, så de bliver lysere. Men der findes også lak, strimler (strips) og andre typer midler. Den almindelige ingrediens, der gør tænderne hvidere, er hydrogenperoxid/karbamidperoxid. Tandlæger har adgang til stærkere præparater med op til 6% hydrogenperoxid, og dem, du kan købe selv, indeholder kun 0,1% hydrogenperoxid.
Visse behandlinger skal kun udføres en gang, mens de fleste skal gentages flere gange. Det er afhængig af misfarvningens omfang, hvilke resultater, der ønskes opnået og blegemidlets styrke.
Tandblegning hos en tandlæge eller tandplejer
Når du bleger tænderne hos en tandlæge, starter du altid med en rutinemæssig kontrol og vurdering af dine tænder. Det kan dreje sig om at skulle fikse noget, få en vurdering af eventuelt udsat tandkød, revner i tænderne, fjernelse af tandsten og belægning på tænderne, ændre farven på tandproteser eller blot et tjek for, at der ikke er huller. Det er for at give dig de bedste forudsætninger for et problemfrit og flot resultat. Tandblegning hos tandlæger handler ofte om mere komplicerede blegninger, for eksempel en rodfyldt tand, der skal bleges på indersiden, eller hvis du kun vil gøre individuelle tænder lysere.
Tandblegning hjemme med støtte fra tandlæge
Hvis du vil lysne hele dit smil, hjælper tandlægen dig med at få lavet plastbøjler – såkaldte blegningsskinner, som er unikke til dine tænder. Efter en rutinekontrol, der sikrer, at dine tænder og dit tandkød er klar til behandling, får du instruktioner og udstyr med dig hjem. Når du er hjemme, fylder du plastskinnerne med blegemiddel, som derefter fastgøres til tænderne. Nogle behandlinger skal bruges et par timer ad gangen, mens andre skal bruges inden sengetid, så behandlingen kan virke hele natten.
Tandblegning hos skønhedsklinik
Tandblegning hos en skønhedsklinik minder om det, du gør derhjemme. Procedurerne varierer afhængigt af klinikkens udstyr og fokus. Hvis du bleger tænderne på en klinik, kan det give en falsk følelse af sikkerhed. Dem, der arbejder i skønhedsbranchen, har ikke tilstrækkelig uddannelse til at vurdere, om tænderne er i en tilstand, der egner sig til tandblegning.
Tandblegning hjemme på eget ansvar
For dig, der vil blege tænder på eget ansvar, er der forskellige typer blegningskits at vælge imellem. Ved hjælp af gel, strimler (strips), pulver eller laser, loves forskellige resultater og effektivitet. Du undrer dig måske over, om tandblegning er skadeligt? Selvom indholdet af hydrogenperoxider i de produkter, du selv køber, er lavt, indeholder de ofte andre ingredienser, der kan være direkte skadelige for tænderne. Derudover er der en stor risiko for, at du ikke kun beskadiger dine tænder og tandkød, men også misfarver dine tænder, så de bliver mørkere, end de var, før du startede. Hvis dette stadig føles som en mulighed for dig, anbefaler vi at købe tandblegning gennem et apotek. Den mindst skadelige måde er altid at opsøge professionel tandblegning.
Tandblegning og tandpasta
Hvis du ikke er på udkig efter en større behandling, men i stedet ønsker at slippe af med overfladiske misfarvninger og forhindre nye i at opstå, anbefaler vi daglig brug af effektiv tandpasta af høj kvalitet. Dette er IKKE en tandblegning, men en skånsom behandling, der fjerner lette og overfladiske misfarvninger og modvirker, at yderligere misfarvninger opstår til en overkommelig pris sammenlignet med tandblegning. GUM® Original White-serien består af flere produkter, der er specielt udviklet til netop dette.
Hvad er prisen på tandblegning?
Hvad koster tandblegning så? Tandblegningens pris bestemmes naturligvis af den fremgangsmåde, du vælger. Hvis du køber et præparat over nettet, er det med en tandblegnings-pris under eller langt under en tandblegning via en tandlæge. Men prisen på tandblegning - høj som lav - skal også vurderes på baggrund af risikoen for skade, det ønskede resultat, og hvor længe resultatet skal vare. Tandblegning medfører omkostninger, uanset hvilken variant du vælger, men der er flere valg, der er bedre for tænderne end andre.
Priserne på tandblegning nedenfor er estimater og varierer mellem klinikker og produkter.
Pris for tandblegning hos tandlægen: fra 2400 kroner.
Pris for tandblegning på skønhedsklinik: fra 945 kroner.
Pris for tandblegning på hjemmekit med eget ansvar: fra et par hundrede kroner.
Tandblegning er ikke altid nødvendigt
Det, du selv opfatter som misfarvninger, behøver faktisk ikke at være det. Oftest stirrer man sig blind på noget i spejlet og tænker, at det ser værre ud, end det egentlig gør. Derfor er det ekstra vigtigt at få en tandlæge eller tandplejer til at vurdere dine tænder, inden du overvejer at udføre en tandblegning. Ting som f.eks. polering, fjernelse af tandsten og eventuelle reparationer kan ofte give et æstetisk løft, så en tandblegning i sidste ende ikke er nødvendig. Kombiner i stedet regelmæssige tandlægebesøg med god mundhygiejne og sikre blegningsprodukter til hverdagsbrug, såsom vores GUM Original White-serie, for et sundt og hvidt smil. Så er prisen på tandblegning pludselig en helt anden!
Ting, der er værd at tænke på inden tandblegning
Uanset om du vælger at blege dine tænder via tandplejen, en skønhedsklinik eller derhjemme, så er der flere god råd, der er værd at tænke på inden tandblegning - prisen for skønhed. Opsøg nogle, der har forstand på proceduren, såsom Tandlægerne Brønshøj. Hvis du har følsomme tænder, kan det være godt at børste dine tænder med tandpasta til følsomme tænder et par uger, inden du bleger dine tænder. Brug gerne vores GUM SensiVital®-serie med produkter, der er specielt udviklet til følsomme tænder. På denne måde er dine tænder lidt mere beskyttede. Brug ikke mundskyl to dage før, og sørg for, at du spiser dig mæt, inden du besøger en tandlæge eller tandplejer. Dette fordi du ikke skal spise eller drikke andet end vand to timer efter blegningen.
Ting, der er værd at tænke på efter tandblegning
Umiddelbart efter proceduren skal du ikke spise eller drikke andet end vand i to timer - ellers har du betalt en dyr pris for tandblegning, der ikke holder. Husk også ikke at bruge farvede tandplejeprodukter, såsom mundskyl og klorhexidin. Dette fordi det kan skabe misfarvning på dine ny-blegede tænder. Undgå farverige drikkevarer og mad efter blegning. Bær, vin, krydderier, te, kaffe er blot nogle af de fødevarer, der har stærke farver, som let misfarver tænderne. Jo mere du undgår sådanne ting og tobak, jo længere varer dit resultat i det lange løb. Brug også whitening-produkter såsom GUM Original White-serien for at forlænge dit resultat.
Plettede tænder efter tandblegning er noget, der kan forekomme i løbet af de første to uger efter behandlingen. Det skyldes, at blegningen kan forstærke de uregelmæssigheder, der allerede findes på tænderne, såsom fluorpletter. Hvis det ikke forsvinder inden for et par uger, skal du kontakte din tandlæge eller tandplejer.
Følsomme tænder efter tandblegning og andre komplikationer, der kan opstå
Med alle behandlinger følger risici, uanset om du bleger tænderne hos tandlægen eller derhjemme på eget ansvar. Følsomme tænder efter tandblegning er et almindeligt problem, der kan opstå. Det er generelt noget forbigående, som forsvinder efter et par uger. Men hvis produktet er for stærkt eller bruges forkert, kan det blive et permanent problem.
Indholdet som præsenteres her, er beregnet til at fremme generel viden om oral sundhed og kan ikke tilsidesætte professionel anvisning eller medicinsk diagnose. Konsultér altid læge, tandlæge eller apotekspersonale i tilfælde af sundhedsproblemer.