Myter og sandheder om ortodonti
Ortodonti eller tandregulering bruges til både æstetiske og funktionelle formål. Det giver mulighed for at korrigere og justere tænderne og løse problemer som f.eks. uønsket bidfunktion.
Takket være forbedret teknologi og udvikling i behandlingen vælger flere og flere mennesker i alle aldre ortodontiske behandlinger for at få et sundt og smukt smil.
I dag findes der forskellige typer af tandregulering og forskellige former for apparaturer eller bøjler afhængigt af behov:
Fast ortodontisk apparatur til sværere tilfælde
Aftageligt apparatur til mere enkle tilfælde
Apparatur beregnet til æstetisk tandregulering
Her er de syv mest almindelige myter og sandheder, vi hører om tandregulering:
1. Ortodonti er kun for æstetiske formål: Myte.
Ortodonti er ikke kun beregnet til at forbedre æstetikken i munden, men hjælper også med at tilpasse tænderne og rette problemer som trange mellemrum eller defekte tyggeflader. Når man tygger mad, forarbejder man den, og dårlig fordøjelse kan skyldes, at maden ikke bliver tygget ordentligt, inden den kommer ned i maven.
2. Jeg kan ikke spise, hvad jeg vil, under behandlingen: Myte.
At have bøjle eller andet apparatur i munden forhindrer dig ikke i at spise de fødevarer, du kan lide. Men hårde fødevarer skal skæres i små stykker, og hårde karameller bør ikke tygges for at undgå at apparaturet går løs.
3. Der findes ét perfekt tidspunkt til tandregulering: Myte.
Selv om det er mere udbredt blandt børn og unge end ældre, kan behandlingen startes på alle alderstrin. Med andre ord kan du altid tage proaktive skridt i forhold til at korrigere dit bid. Hvis du besøger din tandlæge regelmæssigt, vil de kunne guide dig og henvise dig til en specialist, når tiden er inde.
4. Tænderne kan flytte sig, hvis ikke du bruger en retainer efter endt tandregulering: Sandt.
Når din tandregulering er afsluttet, er det vigtigt, at fastholdelsesfasen overholdes for at sikre, at tænderne ikke flytter sig. For at bibeholde resultatet, som er opnået ved tandreguleringen, er det vigtig at bruge retentionsbøjlen, som tandlægen anbefaler. Retentionsbøjlen kan bestå af en lille tråd, som anbringes permanent bag tænderne i over- og undermund, eller det kan være et aftageligt apparatur. Tal med din specialtandlæge om mulighederne.
5. Tandregulering tager meget lang tid: Myte.
Varigheden af behandlingen vil afhænge af behovene hos hver enkelt patient. Der er behandlinger, som tager 12 måneder og andre, der kan tage 24 måneder.
6. Man skal være ekstra omhyggelig med mundhygiejnen under tandregulering: Sandt.
Når man har bøjle på, er det nødvendigt med ekstra opmærksomhed på mundhygiejnen, fordi der nemmere kan ophobe sig madrester.
Vi foreslår brug af tandtråd og interdentale børster dagligt for at fjerne rester af madvarer, som tandbørsten ikke har fjernet. Rengøring kan variere afhængigt af apparaturet. Udforsk GUM®s produktsortiment, som er udviklet specielt til tandregulering.
Vi ønsker dig held og lykke med din tandretning – og et sundt smil under og efter behandlingen!
Indholdet som præsenteres her, er beregnet til at fremme generel viden om oral sundhed og kan ikke tilsidesætte professionel anvisning eller medicinsk diagnose. Konsultér altid læge, tandlæge eller apotekspersonale i tilfælde af sundhedsproblemer.