Hvad er tandkødslommer, og hvad kan det føre til?

Gingivitis og begyndende tandkødslommer

Det første trin i denne negative spiral mod tandkødslommer og tandtab kaldes gingivitis (tandkødsbetændelse), som er et hævet og irriteret tandkød, der bløder, når du børster tænder og/eller bruger tandtråd. Bakterier, der ikke fjernes fra tænderne, sætter sig mellem tænderne og ved tandkødslinjen og danner plak - læs mere om plak i vores artikel her.  I starten sætter denne plak sig kun på tandoverfladen, og de tandkødslommer, der opstår, vil typisk ikke være så dybe. De vil stadig kunne rengøres derhjemme ved hjælp af god mundhygiejne. Hvis man passer godt på sin mund, kan den også godt blive helt sund igen. Gingivitis - eller tandkødsbetændelse - er meget almindeligt, og tre ud af fire voksne lider af blødende tandkød på et eller andet tidspunkt i deres liv. Kontakt dog altid din tandlæge eller tandplejer, hvis du bløder i munden. De kan vejlede dig om, hvordan du skal passe på dine tænder og tandkød.

Heldigvis er tandkødsbetændelse let at behandle. Helbredelse sker normalt af sig selv ved hjælp af forbedret mundhygiejne. Det vigtigste er at rense mellem tænderne og derefter børste dem ordentligt. Læs mere om den optimale mundplejerutine her. Betændelsen kan dog let vende tilbage, hvis mundhygiejnen forringes igen. Gør det til en vane at bruge en antibakteriel fluortandpasta, såsom GUM® PAROEX® Tandpasta. På den måde sikrer du, at dine tænder og dit tandkød er beskyttet mod caries og tandkødslommer på lang sigt og at du holder din mund sund.

Læs mere on gingivitis her

Det er vigtigt at rense mellemrummene mellem tænderne hver dag, da plak og madrester let ophober sig her. Vi er eksperter i rensning mellem tænderne, og vi har udviklet et specielt produkt for at gøre det enklere at opnå gode resultater. 

GUM® SOFT-PICKS® PRO er en blød og smidig engangstandstik med superbløde gummibørster. Den er velegnet til rengøring mellem tænderne, hvis du har et smalt mellemrum, bro, tandreguleringsapparat og/eller tandkødsproblemer.

Den buede form giver børsten mulighed for at komme rundt i hele munden – også til svært tilgængelige områder som de bagerste tænder.

Paradentose og dybere tandkødslommer

Hvis tandkødsbetændelse ikke behandles, kan det føre til et mere fremskredent stadie af tandkødssygdom kaldet paradentose (tandtab). De bakterier, der først satte sig ved tandkødslinjen, går nu dybere ned mellem tandkødet og tanden, og der dannes dybe tandkødslommer. Det fører til gingivitis parodontitis eller paradentose, som det også kaldes, hvilket er en infektion i de væv, knogler og ledbånd, der omgiver og støtter dine tænder. Dette kan medføre, at disse ødelægges permanent, og der skabes plads til nye infektioner, som igen begynder at rive kæbebenet fra hinanden. Hvis det kommer så vidt, kan det føre til tab af tænder.

Læs mere om tandkødssygdomme, og hvad der forårsager dem her

Tandkødslommer og dårlig ånde

Hvis du har dårlig ånde, kan det være et advarselstegn på, at din mundhygiejne forværres. Selvom dårlig ånde kan være midlertidig og forårsaget af noget, du har spist, såsom hvidløg eller lagret ost, forsvinder det normalt efter et par timer. Hvis du kender dig selv eller har fået at vide, at du har permanent dårlig ånde, er det tid til at ringe til din tandlæge eller tandplejer. Det bør du, da størstedelen af ​​alle tilfælde med dårlig ånde skyldes gingivitis eller paradentose, som i så fald skal behandles. Bakterier, der ophober sig ved tandkødslinjen og endnu mere i tandkødslommer, producerer dårlig lugt. Hvis tandkødslommerne er dybe, er det ikke muligt at rengøre dem derhjemme med regelmæssig mundpleje. Behandlingen skal foretages hos tandlægen, hvor de fjerner bakterier fra dybe tandkødslommer, og det hjælper ofte også mod dårlig ånde.

Tandkødslommer – hvad skal jeg gøre ved det?

Hvis du ved, at du har dårlig mundhygiejne og tandkødslommer som resultat, er det altid tid til først og fremmest at forbedre mundhygiejnen. Børst tænderne i to minutter, både morgen og aften, og rens mellemrum mindst en gang om dagen. Du kan bruge de produkter, der passer til dig og dine behov. Hvis du kan lide tandtråd er GUM EASY-FLOSSERS muligvis produktet for dig. Hvis du foretrækker tandstikker eller mellemrumsbørster, kan du prøve GUM SOFT-PICKS PRO med ergonomisk design og bløde gummibørster.

I tilfælde af tandkødsbetændelse kan der være behov for et stærkere antibakterielt middel. For eksempel GUM PAROEX 0,12% CHX Mundskyl, som ikke kun er effektiv mod bakterier, men som også smager godt.

Forebyg risikoen for tandkødslommer med en mellemrumsbørste

Dannelsen af plak, betændelse og tandkødslommer opstår normalt mellem tænderne, fordi det er svært at komme til med en almindelig tandbørste. Til dette formål findes produkter som mellemrumsbørster, tandstikker og tandtråd, som med deres unikke design gør det lettere at rense mellem tænderne. Ved at rense mellem tænderne mindst én gang om dagen, inden du børster tænder, minimerer du risikoen for tandkødssygdomme. Læs mere om, hvordan du renser dine mellemrum i vores guide til mellemrumsrengøring.

Tandkødslommer – behandling og daglig pleje

Hvis du tror, ​​at du er begyndt at udvikle tandkødslommer eller oplever tegn på tandkødslommer og anden sygdom i munden, skal du altid kontakte din tandlæge eller tandplejer. Symptomerne kan omfatte dårlig ånde, at du spytter blod efter din daglige mundplejerutine eller får smerter i tandkødet, når du børster tænder. Tandkødslommer om visdomstænder kan opstå, hvis du ikke renser godt nok bagerst i munden. Hvis betændelsen er alvorlig, har du sandsynligvis brug for behandling hos tandlægen over en længere periode, hvor de kan hjælpe dig med rensning af tandkødslommerne. Er problemet på et tidligt stadie, kan du gøre meget selv ved hjælp af god og grundig  mundhygiejne. Læs mere om den perfekte mundplejerutine her. Tandkødslommer kan blive mindre, hvis du starter behandlingen tidligt.

Indholdet som præsenteres her, er beregnet til at fremme generel viden om oral sundhed og kan ikke tilsidesætte professionel anvisning eller medicinsk diagnose. Konsultér altid læge, tandlæge eller apotekspersonale i tilfælde af sundhedsproblemer.