Overbid, underbid og andre typer bidefejl

• Overbid – når overkæben stikker ud foran underkæben, kaldes det overbid. Et overbid kan gøre det svært at lukke munden, og fortænderne kan lettere blive beskadiget, hvis du falder. Overbid hos børn er derfor ekstra følsomt, da de små falder oftere end voksne, og overbid gør risikoen for tandskader større. Overbid hos voksne kan dog også føre til øget risiko for tandskader, når man falder.

• Underbid – er når underkæben stikker ud foran overkæben. Et underbid kan gøre det svært at bide og tygge.

• Åbent bid - er når dine fortænder ikke mødes, og du derfor har svært ved at bide af. Et sådant bid kan hos små børn skyldes, at de sutter på tommelfingeren eller på en sut. Hvis barnet vænnes af med den vane, før de permanente tænder kommer frem, korrigerer bidet normalt sig selv. Hvis fejlen varer ved selv i det voksne, permanente bid, kan det mistænkes, at kæberne er for langt fra hinanden til at tænderne kan mødes.

• Krydsbid – opstår, når sidedelene i over- og underkæben ikke møder hinanden på en ordentlig måde. Krydsbid opdages oftest af en tandlæge under en rutineundersøgelse, fordi det er en fejl, der ikke ses tydeligt. Dette skyldes normalt, at overkæbens tandbue er for smal i forhold til underkæben. Hvis fejlen medfører, at underkæben bevæges sidelæns, når der bides, er det nødvendigt med en regulering, og så udvider man tandbuen i overkæben.

• Dybt bid – betyder, at kæberne sidder så dybt sammen, at de forreste tænder i underkæben gnides op i ganen bag fortænderne i overkæben. Det kan forårsage sår og hævelse, og er ikke det samme som et overbid, men disse kan forekomme sammen.

Sådan bestemmes og behandles forskellige fejl såsom overbid og underbid

Ved hjælp af røntgen og andre undersøgelsesmetoder kan tandlægen afgøre, om du eller dit barn lider af overbid, underbid eller noget helt tredje. Det er ikke noget, man behøver at lede efter specifikt, men noget, som tandlægen bemærker under en regelmæssig undersøgelse. Hvis tandlægen ikke bringer det op, og du har mistanke om, at der er et problem, så spørg. Derefter ser tandlægen straks på dit bid og fastlægger, hvad dine symptomer kan komme af.

Tandregulering, kaldet ortodonti, er normalt det, der er nødvendigt ved de fleste bidefejl.

• Det mest almindelige er, at ens bid reguleres med en tandbøjle, når man er barn, men en tandbøjle kan bruges i alle aldre.

• Alternativt kan tandbøjlen muligvis suppleres med en kæbeoperation for underbid, krydsbid, overbid og andre fejl. Det afhænger af, om fejlen er så stor, at en bøjle ikke er nok.

Tandregulering udføres af en specialist, der tilpasser behandlingen ud fra dit eller dit barns behov. Uanset om du har brug for en kæbeoperation, aftagelig eller fastsat tandbøjle, vil specialisten være i stand til at hjælpe og informere dig om dine alternativer og muligheder samt forventede resultater. Dine resultater og længde af behandling afhænger af hvilken fejl du har: overbid og underbid er typiske fejl, mens mere omfattende behandlinger tager længere tid. Tandreguleringen er færdig, når både du og din tandlæge er tilfredse med resultatet.

En tandregulering er gratis for børn, hvis tandlægen synes, at det er nødvendigt. For voksne betales en tandregulering selv. En udelukkende kosmetisk tandregulering betales altid selv.

Under en tandregulering af for eksempel overbid kan avanceret mundpleje være nødvendigt. Vi tilbyder produkter til både dig, der lige er blevet opereret, og til dig, der har fået tandbøjle, uanset om det skyldes overbid eller andet. Patienter, der går igennem en tandregulering, har ofte sværere ved at gøre rent i munden og kan derfor have brug for specialtilpassede produkter.

GUM® PAROEX® tandpasta, der er målrettet tandkødsproblemer, er et sådant produkt, som ortodontipatienter kan have stor gavn af.