Caries – verdens mest almindelige sygdom
Hvad er caries egentlig, og er det hyppigt? Det er desværre ikke alle, der ved det. Svaret på spørgsmålet om, hvilken sygdom der rammer flest mennesker i verden, har været det samme i mange år, indtil Covid-19 kom og ændrede verden (måske for altid). Før Covid-pandemien og formentlig efter den, når vi har nye corona-tilfælde under kontrol, kan svaret på spørgsmålet om verdens mest almindelige sygdom være overraskende for mange. Det er en ikke-smitsom sygdom, som mange faktisk ikke betragter som en sygdom – nemlig caries i tænderne, også kendt som huller i tænderne!
Læs mere om caries, hvorfor man får caries i tænderne, og hvordan man behandler det i vores artikel her!
Caries i tænderne – et verdensproblem
I alt har godt 2,4 milliarder mennesker ubehandlet caries, hvilket udgør 35% af den voksne befolkning. Hele 620 millioner mennesker har caries i deres tænder. Der er store forskelle i forekomsten af caries diagnoser i forskellige aldersgrupper, regioner og lande. Man skulle tro, at sådan en almindelig sygdom næsten burde være udryddet i moderne tider givet de tilgængelige informationer og hjælpemidler vi har - tandbørster, tandpastaer og mundskyl. Der er dog en lang vej endnu.
Cariesudviklingen i samfundet
I løbet af 1970'erne og 1980'erne blev man dygtigere til at tage sig af sine tænder, og mundsundheden blev markant forbedret, i hvert fald i Norden. Færre voksne blev tandløse og færre børn og unge fik caries – også kendt som huller i tænderne. Måske havde det noget at gøre med opmærksomheden på bedsteforældres tandproteser, som blev proppet i et glas på natbordet. Hvis man så det, blev nogle måske mere opmærksomme og sørgede for at børste tænder med fluortandpasta og bruge tandtråd ekstra nøje.
Hvordan opstår caries?
Men det ser ud til, at de, der voksede op i 70’erne, glemte at give disse oplysninger videre til deres børn. I løbet af 1990'erne og også i begyndelsen af 2000'erne var forbedringerne aftaget for visse aldersgrupper. Det kan dog have meget at gøre med sukker, der konstant er tilgængeligt i alle dets former, de hurtige kulhydrater på mange tallerkener og socioøkonomiske ændringer i samfundet.
I dag er forekomsten af caries i Norden meget ulige fordelt mellem forskellige personer, aldersgrupper og desværre også mellem socioøkonomiske grupper. Undersøgelser viser, at omkring halvdelen af alle børn og unge ikke har nogen synlige tegn på caries i tænderne, altså ingen fyldninger eller huller. Kigger man dog på områder, hvor forældre har en kort uddannelse, små økonomiske marginaler og ofte en indvandrerbaggrund, lider de voksne ofte af nedsat tyggeevne og besøger sjældent tandlægen. I de familier er det højst sandsynligt, at børnene har mere caries.
Historien bag caries i tænderne
Caries i tænderne er ikke kun verdens mest almindelige sygdom, det er også verdens fjerde dyreste kroniske sygdom rapporteret af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Omkostningerne ved at behandle caries i USA alene i 2014 anslås til 122 milliarder dollars. I Danmark er tandplejen til børn og unge stadig 100% subsidieret, så det er fornuftigt at tackle problemet så tidligt som muligt. Det er selvfølgelig bedst at forebygge og skabe en fungerende mundplejerutine i en tidlig alder.
Læs mere om mundpleje til børn her!
Vigtigheden af en god mundplejerutine
Du kan hjælpe med at forebygge caries i tænderne og opretholde en generel sundhed ved at passe ordentligt på din mund. Der findes forskellige caries stadier, og i første stadie kan du undgå huller ved at børste tænderne godt. Det optimale er at rense mellem tænderne, børste dem grundigt og - hvis du har brug for det - skylle med mundskyl.
1. Rens mellem tænderne
Uanset hvor omhyggeligt du børster dine tænder, er nogle dele af din mund svære at nå med en tandbørste. Især mellemrummene mellem tænderne. Når madrester og bakterier forbliver mellem tænderne, kan det føre til problemer med tandkødet, caries i tænderne eller andre helbredsproblemer.
Det er videnskabeligt bevist, at hvis man renser mellem tænderne, og derefter børster sine tænder, lykkes det at fjerne op til 20% mere plak (bakterieansamlinger) i forhold til, hvis man blot børster sine tænder.
Læs mere om, hvordan du renser mellem tænderne her!
Den nye GUM® SOFT-PICKS® PRO er en superblød mellemrumsbørste med gummibørster, som gør 50% mere effektivt rent mellem tænderne*. Den er beregnet til daglig anvendelse og gør rent mellem tænderne dér, hvor tandbørsten ikke rigtig kan nå ind.
2. Børst tænder – tænk 2x2x2
Tandplejen anbefaler 2x2x2 metoden for at undgå caries i tænderne. Det vil sige at børste tænderne med 2 centimeter tandpasta x 2 minutter x 2 gange dagligt.
A. Den børstemetode, som tandlægerne anbefaler, er den såkaldte "gnidningsmetode". Brug en blød børste og ret den mod dine tænder i en 45 graders vinkel.
B. Start med at børste bagerst i munden med små cirkulære bevægelser. Fortsæt derefter mod fortænderne, først på indersiden og derefter ydersiden.
C. Afslut med at børste let på tungen.
GUM SONIC DAILY Batteritandbørste har en ekstra vibrerende kraft, der hjælper dig med at opnå et bedre resultat end med en almindelig manuel tandbørste, og de tilspidsede børstehår når 50% mere effektivt mellem tænderne og fjerner 47 gange mere plak under tandkødskanten.
3. Skyl ved behov
Der findes et bredt udvalg af mundskyl, der er tilpasset en række forskellige behov. Uanset om du leder efter en fluorskyl eller mundskyl, der hjælper mod tandkødsbetændelse, tandpine, mundtørhed, dårlig ånde eller misfarvning, er der et alternativ til dine behov.
GUM SensiVital® + Munskyl hjælper med at forebygge caries i tænderne og styrker emaljen takket være calcium og kombinationen af fluor og isomalt. Det giver hurtig og langvarig lindring af tandpine og tager sig af din mundsundhed.