Få inspiration til julegaverne
Juletiden er landet, og hvor har vi glædet os! Den tid på året, hvor vi skal hygge os med familie og venner og spise julegodter, flette julehjerter og synge om nisser og risengrød! Men juletiden kan også være stressende, især med alle de gaver, der skal findes, købes og pakkes. Store gaver, små gaver og dem indimellem. Mangler du inspiration til julegaven, pakkekalenderen, eller skal mor eller far have en lille ekstra ting, så er der hjælp at hente i dette blogindlæg.
Vi har nemlig samlet vores bedste tips til GUM-gaver, der passer til hele familien – store som små. Du kan selvfølgelig give en samlet gave med flere produkter, der retter sig mod din søsters, mors eller farfars behov – men du kan naturligvis også vælge at nøjes med et enkelt af produkterne i vores gennemgang nedenfor. Rigtig god læselyst – og glædelig jul!
Til mor: Skånsom pleje med ny GUM® SONIC® SENSITIVE batteritandbørste
Er der nogen, der går op i andres sundhed og velvære, så er det din mor. Så måske er det tid til at returnere tjenesten? Her får du vores bedste bud på en lille luksusgave til din mor og hendes mund, så hun kan få den optimale daglige rutine og have sunde tænder i mange år endnu.
Med GUM SONIC SENSITIVE batteritandbørste får din mor en ny, lækker tandbørste, der vibrerer med 12.000 soniske vibrationer, mens hun børster. Tandbørsten er udstyret med ultrabløde børstehår, der tynder ud i begge ender og når længere ind under tandkødskanten og mellem tænderne. Designet gør tandbørsten 50% mere effektiv og i stand til at rense 88% dybere end en almindelig manuel tandbørste. Tandbørstens børstehoved og batteri kan begge skiftes - vi anbefaler hver 3. måned. Med denne tandbørste er det vigtigt, at man børster med samme børsteteknik som med en manuel tandbørste, se hvordan her.
GUM SensiVital® + tandpasta
Denne tandpasta er designet til give både hurtig og langvarig lindring ved følsomme tænder og tandkød. Derudover hjælper tandpastaen til at forebygge karies og lindre isninger – en irriterende gene, som vi desværre er mange, der døjer med. Din mors tænder skal forhåbentligt holde mange år endnu, og derfor er det vigtigt at vælge en tandpasta, der er med til at beskytte og styrke tænder og tandkød i det lange løb. Læs mere om tandpastaen her.
Vil du vide mere om isninger, hvorfor de opstår, og hvad du kan gøre for at lindre og modvirke dem, så læs vores blogindlæg om følsomme tænder her. Vil du i stedet have et overblik over vores andre gode tandpastaer, så kan du finde vores guide til den helt rigtige tandpasta for dig - eller din mor – lige her.
Til ”bedsterne”: PAROEX: En tandpasta, der passer ekstra godt på tandkødet
Uanset hvor godt vi børster og renser vores tænder, og hvor gode vi er til at overholde besøgene hos tandlægen, forandrer vores tænder sig i takt med, at vi bliver ældre. At have en sund mundplejerutine bliver bestemt ikke mindre vigtigt med alderen, så gør din bedstefar eller bedstemor en tjeneste og giv dem en lækker GUM-pakke, der virkelig kan gøre en forskel for deres tænder og tandkød.
Tandpastaen, der lindrer, modvirker og forebygger tandkødsbetændelse, er udviklet til at gøre tandkødet sundt igen og sikre, at det forbliver sundt. GUM® PAROEX® tandpasta kan bruges dagligt og gennem længere tid, hvis man lider af tandkødsproblemer og har behov for en mere målrettet tandpasta. Den beskytter mod karies og misfarver ikke tænderne.
Vil du vide mere om tandkødsbetændelse, og hvordan du kan forebygge det? Så læs vores store blogindlæg om gingivitis.
GUM TRAV-LER® mellemrumsbørste
Bedsteforældrene er garanteret de to i familien, der går mest op i at rense mellemrum. Hvorfor? Fordi de er kloge!😉 Og fordi de fleste af os (med alderen) får et større behov for at holde bedre styr på mundhygiejne, simpelthen fordi vi oplever flere problemer, jo ældre vi bliver. En vigtig del af en god daglig mundplejerutine er at komme den plak til livs, der samler sig mellem tænderne. Her kan mellemrumsbørster være et rigtig godt bud - f.eks. GUM TRAV-LER, som fjerner op til 25% mere plak fra mellem tænderne og kommer i hele 10 forskellige størrelser.
Vil du finde dit perfekte produkt, der passer til lige netop dine mellemrum? Så se vores store produktguide og find dit perfekte match.
Til niecen: Gør tandbørstningen sjov med GUM LIGHT-UP tandbørste
Forældre spiller ofte en stor og meget vigtig rolle i børnenes tandbørstning, ja faktisk bør forældre hjælpe eller børste børnenes tænder helt op til 10-årsalderen. Og for at gøre den daglige tandbørstning lidt sjovere for børn, der er fyldt 6 år, så er GUM LIGHT-UP tandbørste den perfekte gave. Tandbørsten blinker i et minut for børstning af hhv. over- og undermund, så man får børstet i de anbefalede 2 minutter. Den har desuden en praktisk sugekop i bunden, så den kan stå helt af sig selv. Giv den sammen med GUM JUNIOR tandpasta (6+ år) med lækker jordbærsmag, hvis du vil forkæle lidt ekstra.
Vil du vide mere om tandbørstning med børn? Så få vores 5 bedste tips her.
Til storebror: Få hvide tænder med GUM Original White tandpasta
Er det de hvide (og kysseklar) tænder ,der trækker i din storebror, så er GUM Original White tandpasta en rigtig god gave. Ikke nok med at tandpastaen fjerner misfarvninger og modvirker, at der opstår nye – så er den også skånsom for tænder og tandkød. Mange af de såkaldte whitening-tandpastaer slider nemlig emaljen, hvilket ikke er godt for tænderne og tandkød. Med GUM Original White får du en skånsom tandpasta, der virker. Den indeholder den patenterede ingrediens Stain Clear™, der opløser misfarvninger på en blid måde uden at beskadige eller rive emaljen.
For ekstra effekt kan du tilføje GUM Original White tandtråd, der effektivt holder mellemrummene fri for madrester og plak – og modvirker misfarvninger.
Nysgerrig på myter om hvide tænder? Så læs vores gennemgang af de 5 største myter om hvide tænder lige her.