Rodbehandling – hvorfor man gør det, og hvordan det foregår

Teksten er faktagransket af av Ali Farahzadi, specialisttandlæge inden for endodonti på tandplejekæden Aqua Dental. 

Hvorfor rodbehandler man en tand?

I tandens midte findes en pulp, der består af blodkar og nerver. Hvis du lider af svær karies, kan disse vævdele blive angrebet, hvilket resulterer i en betændt pulp. Ved dette stadie kan hullet i tanden ikke repareres uden en rodbehandling. På denne måde kan man genoprette tandens funktion uden at fjerne den helt.

Symptomer i tanden

Der findes forskellige symptomer på, at du har brug for rodbehandling af en tand. Der er ikke bare et symptom, ligesom man ikke behøver at have alle symptomer på en gang. Har du en pulserende eller stærk smerte i tanden, som forstyrrer din hverdag, er det et klart tegn på, at der er noget galt. Hvis du har svært ved at sove eller vågner af tandpine, er det også et klart symptom. Andre symptomer kan være, at smerten sidder i hele kæben, i tindingen, hovedet eller bag øret. Hvis noget føles forkert i munden, bør du altid kontakte din tandlæge.

Sådan foregår behandlingen

En rodbehandling går ud på at afhjælpe det betændte bløde væv i tanden og fylde rodkanalerne med gutta-percha eller andet bakterietæt og biokompatibelt materiale. En rodbehandling kan være et omfattende indgreb, som kræver mere end et besøg hos tandlægen. Den første del af behandlingen går ud på at fjerne den inficerede del af pulpen. Når tanden siden skal fyldes, er det vigtigt, at ingen bakterier eller spyt trænger ind, så derfor lægger tandlægen et plastikdække rundt om området af den tand, der skal behandles. Derefter bliver tanden rengjort, både med bakteriedræbende væske og små, specialfremstillede filer.
En gang imellem kan man så gå direkte til rodbehandlingen, men det kan også være nødvendigt for tandlægen at lægge et antibakterielt middel i rodkanalerne, som skal virke i en rum tid. Tanden bliver herefter dækket af en midlertidig fyldning. Når du kommer tilbage til tandlægen efter nogle uger for at færdiggøre rodbehandlingen, bliver plastikdækket lagt på igen. Derefter spuler og rengør tandlægen rodkanalerne igen, efterfulgt af gutta-percha spidserne, som udfylder rodkanalerne. Nogle føler ømhed eller smerte i tanden efter en rodbehandling.  Du kan få ordineret smertestillende medicin, men smerten går typisk over af sig selv efter nogle dage.

Kontrolbesøg

Når en rodbehandling er udført, er det vigtigt at kontrollere, at fyldningen har sat sig, at betændelsen har lagt sig, og at der ikke er hverken nye eller gamle problemer at finde. Hvis alt ser ud, som det skal, kan man konstatere, at rodbehandlingen har været en succes, og at tandens funktion er genoprettet.

Ængstelighed inden rodbehandling - gør det ondt?

Mange personer er bange for at gennemgå en rodbehandling. Man kan frygte, at det gør ondt eller bekymre sig om risici. Men der er ingen grund til at være urolig, da langt de fleste behandlinger er vellykkede og kan udføres smertefrit. Hvis tanden er hårdt angrebet, og pulpen er betændt, kan det gøre ondt under indgrebets begyndelse, og når bedøvelsen skal lægges, men når tandlægen når rodkanalen, kan bedøvelsen appliceres direkte for effektiv smertelindring. I nogle tilfælde, hvis en almen tandlæge vurderer sagen som særligt kompliceret, kan du blive henvist til en endodontist. Det er en specialist i rodbehandlinger, som udelukkende beskæftiger sig med denne type behandling. Der får du en ekspertudredning og hjælp af en tandlæge, som er helt specialiseret i at løse denne type problemer inden for mundsundhed.

Hvis rodbehandling skal laves om

I de fleste tilfælde lykkes en rodbehandling i første forsøg, men nogle gange må rodbehandlingen laves om. Hvis behandlingen ikke er helt tæt, kan bakterier finde ned til tandens midte igen for at starte et nyt angreb, som vil føre til et behov for en ny rodbehandling. Hvis bakterier finder ind, bliver kæbebenet betændt, og der kan dannes åreknuder ved rodspidsen, og tanden kan føles øm. Er den første behandling ikke gået godt, kan det kræve en rodspidsoperation, som indebærer, at man bortopererer tre millimeter af rodspidsen og laver hele eller dele af rodbehandlingen om. Skulle dette ikke være et alternativ, eller oplever tandlægen, at din situation er for kompliceret, kan du blive henvist til en rodbehandlingsspecialist.

Rodbehandling eller tandudtrækning

Den største fordel ved at gennemgå en rodbehandling er, at du slipper for at trække tanden ud og erstatte den med eksempelvis et tandimplantat. På denne måde kan du efter behandling og heling bruge din tand i mange år endnu. Bliver der ikke sat et implantat ind, efterlader den manglende tand et tomrum, hvor bakterier kan samle sig, og det kan føles anstrengende at le eller tale. Når en tandlæge skal vælge mellem rodbehandling eller tandudtrækning, vil valget næsten altid falde på rodbehandling. Det er altid en sidste udvej at trække en tand ud, og den bør så vidt muligt undgås. Man træffer beslutningen ud fra personens almene helbredstilstand, mundhygiejnens tilstand og hvilke betingelser der er for at erstatte den udtrukne tand. Gennem røntgenbilleder og undersøgelser fastslår din tandlæge, om din tand bør trækkes ud, og om den er let og svær at få løs. Selvom man gerne vil beholde en tand, der kan repareres, er tandudtrækning en almindelig procedure. Din tandlæge hjælper dig til at beslutte, om rodbehandling eller tandudtrækning er bedst ud fra dine forudsætninger.

Indholdet som præsenteres her, er beregnet til at fremme generel viden om oral sundhed og kan ikke tilsidesætte professionel anvisning eller medicinsk diagnose. Konsultér altid læge, tandlæge eller apotekspersonale i tilfælde af sundhedsproblemer.